HUN GJORDE DET IGEN

Torsdag vandt Emily Kirstine Pedersen både den individuelle og holdkonkurrencen i Saudi Ladies Team International, og sikrede sig dermed også titlen som Årets Spiller på Ladies European Tour (LET)

< Tilbage
19-11-2020



Tristan Jones/LET
Emily har det godt ed at spille i Saudi Arabien. På fire dage har hun vundet flere millioner kroner inklusive hendes bonus fra Race to Costa del Sol Order of Merit. (FOTO: TRISTAN JONES/LET)

“Det er fantastisk at vinde holdkonkurrencen, og vi gjorde det virkelig godt og komplementerede hinanden alle dage. Første dag havde vi ikke et eneste hul over par, men så kom vi i gang. Jeg elsker denne bane. Jeg føler, at den er sat op for min skyld, og jeg arbejde perfekt sammen med Mikey (caddien, red. anm.) Vi havde lagt en taktik og fulgte den hele vejen. Vejret er smukt, folk er flinke og det har været 10 fantastiske dage", strålede Emily efter torsdagens dobbeltsejr.

Godt nok har der været tørke i sejrsrækken for Emily i et par år, men hårdt slid, en stærk psyke med en vilje til at ville vinde, og et gudsbenådet talent har medført, at hun i raketfart er racet tilbage på toppen. Fire sejre på LET siden ultimo august, og den seneste, historiske og økonomisk mest givtige så sent som i søndags – også i Saudi Arabien. Læs mere her.

Inden de afgørende 18 huller ved Saudi Ladies Team International i dag blev gennemført lå Pedersen sammen med sit hold på 1. pladsen. Individuelt indtog den 24-årige dansker 2. pladsen med et slag op til spanske Luna Sobron Galmes.

Med selvtilliden i top var der ikke noget eller nogen, der kunne forhindre Pedersen i at triumfere for anden gang på Royal Greens Golf & Country Club. Fire birdies på de første ni huller bragte Emily på førstepladsen torsdag, og den slap hun ikke. Ligesom på dagens to første par fem huller var der også en birdie på 13. hul - dagens femte.

Derfra blev sejren kørt hjem med par på samtlige de resterende huller. Emily, som er verdens nummer 89 indtil ranglisten bliver opdateret, gik finalerunden i 67 slag og sluttede samlet 14 under par. Det var to slag foran Sobron Galmes, Anne Van Dam og årets rookie, australske Stephanie Kyriacou.

Også i holdkonkurrencen triumferede Team Pedersen med en samlet score i -40.

For den individuelle sejr modtager Emily $30.000 (knap 190.000 DKK). Beløbet for sejren i holdkonkurrencen er endnu større, for der var afsat $300.000 til deling.

Samtidig udløser sejren på Race to Costa del Sol en bonus på 125.000 euro (godt 930.000 DKK). Når beløbene er omregnet og pengene talt med, vil Emilys sæsonindtjening komme op på mere end en €500.000 (cirka 3.725.000 DKK). I sine første fem sæsoner på Ladies European Tour vandt Emily i alt €375.000 (knap 2,8 mio DKK). 

Foruden den seneste uges stime af sejre vandt Emily i slutningen af august Tipsport Czech Ladies Open. Sejren i Aramco Saudi Ladies International i søndags var historisk, både fordi det var den første golfturnering for professionelle kvinder i Saudi Arabien, og den største turnering nogensinde arrangeret af LET alene.

"Det er svært at forstå, hvad der er sket i denne sæson. Jeg havde selvtillid og var sikker på at komme tilbage, men jeg kunne slet ikke forestille mig, at det blev på denne måde. Det har været et mærkeligt år for os alle med COVID-19, men mens alle andre siger, at det er det værste år, har jeg haft det fantastisk. Det er lidt sært, men jeg er virkelig lykkelig", sagde Emily.

Holdsejren for Team Pedersen
Team Pedersen vandt også hold konkurrencen... (FOTO: TRISTAN JONES/LET)

 

Bliv medlem i Smørum
Kom godt igang
SGK er "Åben for alle. Go’ nok til de bedste...". Det er nemt at komme i gang. Klik her og læs mere om hvordan du bliver medlem.
Udvid dit netværk
Bliv Erhvervspartner
Synliggør og profilér din virksomhed, så du bliver en del af Smørum Golfklubs netværk. Bliv SGK Erhvervspartner her.
Firma aktiviteter
Arrangementer
Book din næste event i Smørum Golfklub - enten som en Company Day eller benyt vores møde-/konferencefaciliteter. Klik her.
Del med dit netværk!
Her kan du dele siden med dit netværk
på et af nedenstående sociale medier.
Del på facebook
Del på LinkedIn
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Få vores nyhedsbrev med nyheder, specialtilbud og
invitationer til medlemsevents.
* skal udfyldes

Please select all the ways you would like to hear from Smørum Golfklub:

You can unsubscribe at any time by clicking the link in the footer of our emails. For information about our privacy practices, please visit our website.

We use MailChimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to MailChimp for processing. Learn more about MailChimp's privacy practices here.

Klar til golf
Borg & Bigum
ServiceHuset
Benny Johansen VVS
Bluecyb
Buus Jensen
CR El & Teknik
EDC Arne Madsen
Henry Andersen & Søn A/S
Memira
JSE Ejendomsservice
Ballerup Bladet
Cutter & Buck
CH Solutions
Smørum Vaskeriteknik
Caddie Golfrejser
Tømrermester Nørklit
Maler Barney
netavent
Epic Armoury
TEARK
DEKO