NU GENÅBNER DANMARK

Men det sker i moderat tempo, da ikke alle spørgsmål er besvaret, fastslår Morten Backhausen fra DGU. Planen er, at vi ikke får skubbet gang i den 3. bølge, men når gennem vaccinationsprogrammet med sikker kurs mod mere normale tilstande.

< Tilbage
24-03-2021

Morten Backhausen (FOTO: FRANK UNDALL)
Morten Backhausen (FOTO: FRANK UNDALL)

Sent onsdag kom den ventede plan for genåbningen af Danmark. Planen har ikke indflydelse på vores muligheder for at dyrke golfspillet udendørs, hvor vi jo i forvejen har gode muligheder.

Som ved tidligere pressemøder blev der meldt om en række initiativer, som efterfølgende bliver beskrevet nærmere. Der er derfor en række uafklarede områder, som vi vil informere om, så snart vi ved noget mere præcist. Et punkt er muligheden for genåbning af foreningslokaler i klubhuse.

Med relation til golfsporten ved vi indtil videre følgende:

21. april åbnes der - med coronapas - for udendørsservering for restauranter og cafeer, dvs. også for restauranter og cafeer beliggende i golfklubber. (Herunder selvbetjening).
Derudover åbnes der for indendørsidræt i organiseret regi for børn og unge under 18 år, og uden krav om coronapas. Det er endnu ikke afgjort, hvilke sportsgrene der er tale om. Hvis det bliver golfsporten, kan der herefter åbnes for indendørstræning og simulatorer m.v. for børn og unge under 18 år.

6. maj åbnes der - med coronapas - for indendørsservering i restauranter og caféer, og der åbnes for øvrige lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter. Umiddelbart vurderer vi, at det betyder, at hele klubhuset kan åbnes - dog med coronapas. Ligeledes gives der mulighed for konferencer,  generalforsamlinger med videre. Det er også 6 maj, at det forventes - med coronapas - at indendørsidræt for voksne kan åbne.

21. maj åbnes - med coronapas - de resterende indendørs idræts- og foreningsaktiviteter, der ikke er åbnet i de forrige faser.

Hvordan coronapasset bliver udfoldet i praksis - herunder hvordan, og om, det skal tjekkes ved indgangen til klubhuse og restauranter med videre er endnu uafklaret.

Generelt om situationen frem til 21. april
Vi ved, at der i de kommende uger bliver rigtig stor aktivitet i golfklubberne, og det er naturligvis dejligt. Men det er også frustrerende, at både klubhuse og restauranter er lukkede. I forhold til klubhusene er der mulighed for take away fra restaurant/café, og det er muligt at holde toiletter, bagrum og check-in faciliteter åbne for ganske få medlemmer ad gangen. Kontorfaciliteter kan fortsat holdes åbne for ansatte og proshops/golfbutikker kan holdes åbne med gældende kvadratmeterkrav.

I forhold til take away, så vær opmærksom på, at når man får udleveret take away mad, så skal man efterfølgende fjerne sig fra udleveringsstedet. Hvis maden udleveres i eller omkring klubhuset, så må maden ikke indtages der, herunder på terrassen med videre. Der kan fint udleveres mad/goodiebags til indtagelse på golfrunden eller i forbindelse med træningsaktiviteter.

Der kan ikke nydes medbragt mad på klubhusets terrasse, hvis området normalt bruges til servering. Medbragt mad kan eventuelt nydes på bænke ude på banen i forbindelse med golfrunden. Det kan overvejes at fjerne udendørsmøbler eller måske afspærre terrassen, så klubben ikke opfordrer spillere til at tage unødigt ophold ved klubhuset.

Hvis man har faciliteter ude på banen, hvor der sælges sandwich, pølser mv. så skal man umiddelbart efter udlevering fortsætte sin golfrunde, så take away ikke bærer præg af servering.

Slutteligt en opfordring til, at vi alle overholder de gældende restriktioner. Vi er som branche kommet rigtig godt gennem corona krisen, grundet de mange lempelser for udendørsidrætten, og vi ser frem til også at lykkes med den sidste del af genåbningen på en corona-sikker måde.

Morten Backhausen, DGU

Bliv medlem i Smørum
Kom godt igang
SGK er "Åben for alle. Go’ nok til de bedste...". Det er nemt at komme i gang. Klik her og læs mere om hvordan du bliver medlem.
Udvid dit netværk
Bliv Erhvervspartner
Synliggør og profilér din virksomhed, så du bliver en del af Smørum Golfklubs netværk. Bliv SGK Erhvervspartner her.
Firma aktiviteter
Arrangementer
Book din næste event i Smørum Golfklub - enten som en Company Day eller benyt vores møde-/konferencefaciliteter. Klik her.
Del med dit netværk!
Her kan du dele siden med dit netværk
på et af nedenstående sociale medier.
Del på facebook
Del på LinkedIn
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Få vores nyhedsbrev med nyheder, specialtilbud og
invitationer til medlemsevents.
* skal udfyldes

Please select all the ways you would like to hear from Smørum Golfklub:

You can unsubscribe at any time by clicking the link in the footer of our emails. For information about our privacy practices, please visit our website.

We use MailChimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to MailChimp for processing. Learn more about MailChimp's privacy practices here.

Klar til golf
Borg & Bigum
ServiceHuset
Benny Johansen VVS
Bluecyb
Buus Jensen
CR El & Teknik
EDC Arne Madsen
Henry Andersen & Søn A/S
Memira
JSE Ejendomsservice
Ballerup Bladet
Cutter & Buck
CH Solutions
Smørum Vaskeriteknik
Caddie Golfrejser
Tømrermester Nørklit
Maler Barney
netavent
Epic Armoury
TEARK
DEKO
DS-DYRLUND