EUROPA VINDER PING SOLHEIM CUP - IGEN

Emily puttede det afgørende point hjem på 18. green, så trofæet blev vundet med 15 points og ikke genvundet med de tilstrækkelige 14 points, som kræves, når man i forvejen sidder på trofæet.

< Tilbage
07-09-2021

Tillykke til Emily, kaptajn Catriona Matthew og Nanna. (FOTO: NICKI HANSEN)
Tillykke til Emily, kaptajn Catriona Matthew og Nanna. SE FLERE FOTOS NEDERST. (FOTO: NICKI HANSEN)

Team Europe kunne ikke bare tage PING Solheim Cup 2021 trofæet med hjem igen fra USA. De vandt det igen, og det er ikke noget, der er sket ofte. Men det var først på allersidste hul i singlematcherne, at de blå piger med gyldne stjerner kunne strække armene i vejret. Meget betegnende for jævnbyrdigheden var, at mere end halvdelen af matcherne først blev afgjort på 18. hul.

Emily var den sidste til at gå på banen i finalen, og hun holdt tungen iskoldt lige i munden i sit private trekantsdrama, hvor hun dystede mod verdens nummer otte, Danielle Kang, der har Emily’s kæreste Olly Brett på baggen. Fra turneringens 12. hul satte Emily farten op og var 3 op efter 15 huller. Men så skete der noget med den samlede stilling, hvor et finsk putt sikrede 14 points til Europa…

Nanna fik TV-seerne ikke lov til at følge meget i matchen mod Austin Ernst. Men spillet syntes at være nervøst præget fra begge. Ingen af dem kunne skabe afgørende afstand til modparten, og matchen stod derfor lige ved udslaget på 18. hul.

Nanna drivede glimrende og gav sig selv et birdie putt på 6-7 meter, som sneg sig forbi hullets venstrekant. Ernst derimod stod med kun to meter, men missede også. Hullet blev delt, og det var et supervigtigt halvt points Nanna trak hjem til Europa. Også Anna Nordquist og Lexi Thompson, som var de første på banen, halverede deres match.

Bedste europæiske spillere (udover vores to fantastiske Smørum kvinder naturligvis) var rookierne, den 26-årige irske Leona Maguire, der vandt 5&4 mod Jennifer Kupcho. Alle dage har Maguire imponeret med sin overvældende selvtillid og især nogle monster putts, der har reddet gode points hjem til Europa.

Også franske Celine Boutier vandt 5&4 over Mina Harigae, mens finske Matilda Castren, der også var debutant, puttede fantastisk hele ugen. Efter et imponerende bunkerslag sikrede hun med endnu et superputt det afgørende points til at passere 14, så pokalen var sikret.

På det tidspunkt var Emily og Kang stadig på banen, og reelt behøvede de ikke at spille færdigt. Men der er også prestige i at vinde sin egen match, og tillige at lande det endelige resultat over de 14 nødvendige points. Og så begyndte Emily at løsne grebet lidt, så det blev lidt for spændende og nødvendigt at slå ud på 18. hul.

Danielle Kang redde æren med at sende et 15 meter put direkte i koppen. Men Emily sendte sit lidt kortere putt direkte samme vej, vandt matchen og fik dermed 1 point, så ingen kunne være i tvivl om, at Europa vandt.

Se slutstillingen på PING Solheim Cup 2021 her: https://www.solheimcupusa.com/leaderboard

FOTOS HERUNDER: TRISTAN JONES/LET



























Bliv medlem i Smørum
Kom godt igang
SGK er "Åben for alle. Go’ nok til de bedste...". Det er nemt at komme i gang. Klik her og læs mere om hvordan du bliver medlem.
Udvid dit netværk
Bliv Erhvervspartner
Synliggør og profilér din virksomhed, så du bliver en del af Smørum Golfklubs netværk. Bliv SGK Erhvervspartner her.
Firma aktiviteter
Arrangementer
Book din næste event i Smørum Golfklub - enten som en Company Day eller benyt vores møde-/konferencefaciliteter. Klik her.
Del med dit netværk!
Her kan du dele siden med dit netværk
på et af nedenstående sociale medier.
Del på facebook
Del på LinkedIn
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Få vores nyhedsbrev med nyheder, specialtilbud og
invitationer til medlemsevents.
* skal udfyldes

Please select all the ways you would like to hear from Smørum Golfklub:

You can unsubscribe at any time by clicking the link in the footer of our emails. For information about our privacy practices, please visit our website.

We use MailChimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to MailChimp for processing. Learn more about MailChimp's privacy practices here.

Klar til golf
Borg & Bigum
ServiceHuset
Benny Johansen VVS
Bluecyb
Buus Jensen
CR El & Teknik
EDC Arne Madsen
Henry Andersen & Søn A/S
Memira
JSE Ejendomsservice
Ballerup Bladet
Cutter & Buck
CH Solutions
Smørum Vaskeriteknik
Caddie Golfrejser
Tømrermester Nørklit
Maler Barney
netavent
Epic Armoury
TEARK
DEKO
DS-DYRLUND