GRÆSNØRDER SAMLET I SMØRUM

Et omfattende nordisk orienteret testforsøg med forskellige græssorter for at forbedre spillernes vilkår og greenkeepernes vedligeholdelse inkluderer Smørum Golfklub fra Danmark

< Tilbage
20-09-2021

STERF workshop i SGK
Repræsentanter for en lang række nordiske institutioner og golfbaner, der har en særlig interesse i græs mødtes forleden i SGK. Klubben er med i et projekt om græssorter på greens, for at udvikle de bedste arter. (FOTO: ANN-SOFIE MÜLLER)

Siden foråret, mere præcist i maj, er der blevet sået forskellige græsarter og sorter ved greenkeepergården i forbindelse med et forskningsprojekt af STERF.

Onsdag 15. september kom omkring 80 mennesker for at se resultaterne af de forskellige såninger, og for at høre om projektet og arbejdet bag de forskellige kvadratiske græsflader, alle har kunnet se vokse frem henover sommeren.

Der kom blandt andre interesserede fra 25 forskellige golfklubber, fra DGU og DGA, fra NIBIO (The Norwegian Institute of Bioeconomy Research) og fra STERF (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation) så Norden (med undtagelse af Finland) var samlet. Der var også nyfigne til at betragte det flotte arbejde, der er udført, og hvor meget det såede græs er vokset siden foråret. Resultatet er eksempler på mange forskellige typer greens fra forsøgene med de forskellige frøblandinger.

Per Lemming fra DGA (Danish Greenkeeper Association), indledte med at byde velkommen, hvorefter SGK’s chefgreenkeeper Per Rasmussen fortalte om projektet og arbejdet med det. Hvad og hvordan, der er blevet sået, hvordan det er blevet passet og plejet, og hvilke resultater, der indtil videre er kommet ud af det. Projektet vil løbe over to år, og derfor vil arrangementet blive gentaget næste år, så udviklingen kan følges.

Initiativtagerne bag projektet er Karin Normann, som varetager den månedlige vurdering af forsøgsfelterne, og Karin Hesselbo, som er projektleder. Begge kom med supplerende information om Scangreen projektet. Til sidst rundede Klaus Svenstrup af med at fortælle om underlaget, altså om materialerne og principperne man ”bygger” efter. Her havde han medbragt nogle prøver – jord, gødning, sand, med mere, så de forsamlede kunne få en klar fornemmelse af, hvad der ligger under græsset.

Herefter fik alle selv lejlighed til at studere de mange forsøgsfelter, og egenhændigt vurdere græssets visuelle kvalitet, tæthed, farve og eventuelle sygdomme, som såningerne af de forskellige frøblandinger havde dannet. Her kunne de mærke og se de store forskelle, der er på såningerne, og de kunne altså blive inspireret til, hvilke frøblandinger, der ville fungere optimalt på deres egne golfbaner.

Arrangementet blev afsluttet på det nye træningsområde, hvor deltagerne i begivenheden kunne se, hvordan græsarbejdet af den store green var gennemført.

Teksten fortsætter under billedet.

Testområde for græsnørder.
De forskellige græssorter er sået i felter, så det er nemt for de kyndige at se forskellene - og demed også fordelene ved de enkelte typer. (FOTO: ANN-SOFIE MÜLLER).

Du kan læse mere detaljeret om forskningsprojektet og arbejdet bag herunder:
SCANGREEN er det skandinaviske program til testning af græsarter og sorter på sandbaserede greens.
Detaljeret viden om græsarter og valg af nye og forbedrede sorter er afgørende for en bæredygtig forvaltning af græs på golfbaner. Modstandsdygtighed overfor svampesygdomme og vinterstress, og konkurrenceevne overfor ukrudt er vigtige parametre, når anvendelsen af sprøjtemidler er begrænset.

SCANGREEN programmet blev etableret i 2003 og har fortsat siden med nye testrunder, der begynder hvert fjerde år. Den nordlige klimazone er repræsenteret af en green på NIBIO Apelsvoll i den østlige del af Norge, og på Korpa Golfklub, Reykjavik, Island. Den sydlige klimazone er repræsenteret af en green ved Norges sydlige kyst, ved NIBIO Landvik og på Smørum Golfklub i Danmark.

Vurderingerne af græsset på de greens danner grundlag for anbefalede sortlister på
www.scanturf.org og www.sterf.org.

Hvis sortsafprøvninger skal være relevante for golfbanerne, er det afgørende, at forsøgene udføres under realistiske forhold, når det gælder god greenkeeper-praksis.

Slid fra golfspillere simuleres af en friktionstromle svarende til 20.000 runder golf/år. Rødsvingel klippes på 5 mm med en lav gødningstildeling, mens krybende hvene klippes på 3 mm med en højere gødningstildeling. SCANGREEN forsøgene passes helt uden brug af kemiske sprøjtemidler.

Hver ny sort testes i 1 m2 parcel med 3 gentagelser, og sammenlignes med de bedste sorter på markedet.

Vurdering af græssets visuelle kvalitet, tæthed, farve, sygdomme og ukrudt udføres månedligt fra april til oktober. Skader fra vintersygdomme registreres lige efter nedsmeltning. Ofte skal nogle af parcellerne eftersås efter vinterskader i den nordlige klimazone.

Forskellige frøblandinger – både de traditionelle og alternative blandinger af rødsvingel og hvene, testes også for at finde den bedste frøblanding til miljøvenlig pleje af greens.

Resultater fra SCANDGREEN opdateres årligt på scanturf.org, og baggrundsartikler præsenteres i de skandinaviske greenkeeper magasiner og på STERF.org.

Bliv medlem i Smørum
Kom godt igang
SGK er "Åben for alle. Go’ nok til de bedste...". Det er nemt at komme i gang. Klik her og læs mere om hvordan du bliver medlem.
Udvid dit netværk
Bliv Erhvervspartner
Synliggør og profilér din virksomhed, så du bliver en del af Smørum Golfklubs netværk. Bliv SGK Erhvervspartner her.
Firma aktiviteter
Arrangementer
Book din næste event i Smørum Golfklub - enten som en Company Day eller benyt vores møde-/konferencefaciliteter. Klik her.
Del med dit netværk!
Her kan du dele siden med dit netværk
på et af nedenstående sociale medier.
Del på facebook
Del på LinkedIn
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Få vores nyhedsbrev med nyheder, specialtilbud og
invitationer til medlemsevents.
* skal udfyldes

Please select all the ways you would like to hear from Smørum Golfklub:

You can unsubscribe at any time by clicking the link in the footer of our emails. For information about our privacy practices, please visit our website.

We use MailChimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to MailChimp for processing. Learn more about MailChimp's privacy practices here.

Klar til golf
Borg & Bigum
ServiceHuset
Benny Johansen VVS
Bluecyb
Buus Jensen
CR El & Teknik
EDC Arne Madsen
Henry Andersen & Søn A/S
Memira
JSE Ejendomsservice
Ballerup Bladet
Cutter & Buck
CH Solutions
Smørum Vaskeriteknik
Caddie Golfrejser
Tømrermester Nørklit
Maler Barney
netavent
Epic Armoury
TEARK
DEKO
DS-DYRLUND