GOLFKLUB OG FORENINGER GÅR SAMMEN: BANER ÅBNES FOR HANDICAPPEDE

Læs artiklen, som er skrevet og publiceret i Sjællandske Nyheder, Egedal Sektion: ”Rehab golf” bliver et nyt tiltag i Smørum Golfklub fra næste år. Flere har meldt sig som frivillige.

< Tilbage
07-10-2021


Ifølge Dansk Handicapforbund er der sikre forskningsmæssige beviser på, at golf hjælper handicappede på både balance og muskulatur. (ARKIVFOTO: FRANK UNDALL)


Ud fra det princip vil Smørum Golfklub i samarbejde med flere handicapforeninger søsætte et nyt projekt, kaldet "Rehab golf".

Målgruppen vil være svært handicappede personer, som har lyst til golf, men som på grund af deres fysiske og/eller kognitive handicap ikke er i stand til alene at klare sig på almindelige vilkår i en golfklub eller på en golfbane. Det forventes først og fremmest at henvende sig til personer med lammelser efter blodpropper, slagtilfælde eller ulykkestilfælde, men Rehab Golf skal også være et tilbud for borgere med for diagnoser som svær gigt, sclerose, diabetes og lettere cerebral Parese.

30-50 brugere
Rehab Golf forventes igangsat fra marts næste år, og det sker i et samarbejde mellem Smørum Golfklub og en række foreninger: Hjerneskadeforeningen, Hjernesagen, Parasport Danmark, Scleroseforeningen, Patient & Ulykkesforeningen, Gigtforeningen og Dansk Handicap Forbund.

”Vi er meget stolte af at kunne være med til at give dette nye tilbud”, siger Keld Østergaard, direktør i Smørum Golfklub.

Tilbuddet kræver, at der er frivillige der vil hjælpe deltagerne på vej, og de har allerede meldt sig i stor stil, fortæller han. Smørum Golfklub er blevet udvalgt til at dække et større område, da klubben er den største af sin art i regionen, og håbet er at 30-50 vil benytte sig af Rehab Golf.

Hjælper mere end andet
I Dansk Handicap Forbund er der store forventninger til tiltaget, som også andre større golfklubber i landet er blevet knyttet på.

”Der er et stort forskningsmæssigt afsæt, der viser, at golf er en mere rehabiliterende sport end så meget andet. Det hjælper på både balance og muskler”, siger Jens Bouet, direktør i Dansk Handicapforbund.

For Keld Østergaard handler det også om, at der er spillere, der måske kan fortsætte længere med sporten end de ellers ville.

”Golfspillere bliver jo generelt ældre, ligesom resten af samfundet, og det er ikke sikkert man kan blive ved med at klare 18 huller. Men de vil stadig gerne blive ved med at komme i klubben.”

Donerer udstyr
I en skrivelse til medlemmerne fremgår det, at ”målet er naturligvis, at kunne fastholde eksisterende golfspillere, og måske tiltrække nye, efter de har fået et invaliderende handicap samt genoptræne dem til et rimeligt golfhandicap, så de igen kan gå 9-18 huller i samme tempo som raske.”

Medlemmerne er også blevet opfordret til donere gammelt golfudstyr til formålet. Rehab Golf vil også indeholde en række sociale tiltag, og udover handicaporganisationer med medlemmer der har fysiske funktionsnedsættelser bakkes projektet også op af Kommunernes Landsforening, DIF og DGU.

Bliv medlem i Smørum
Kom godt igang
SGK er "Åben for alle. Go’ nok til de bedste...". Det er nemt at komme i gang. Klik her og læs mere om hvordan du bliver medlem.
Udvid dit netværk
Bliv Erhvervspartner
Synliggør og profilér din virksomhed, så du bliver en del af Smørum Golfklubs netværk. Bliv SGK Erhvervspartner her.
Firma aktiviteter
Arrangementer
Book din næste event i Smørum Golfklub - enten som en Company Day eller benyt vores møde-/konferencefaciliteter. Klik her.
Del med dit netværk!
Her kan du dele siden med dit netværk
på et af nedenstående sociale medier.
Del på facebook
Del på LinkedIn
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Få vores nyhedsbrev med nyheder, specialtilbud og
invitationer til medlemsevents.
* skal udfyldes

Please select all the ways you would like to hear from Smørum Golfklub:

You can unsubscribe at any time by clicking the link in the footer of our emails. For information about our privacy practices, please visit our website.

We use MailChimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to MailChimp for processing. Learn more about MailChimp's privacy practices here.

Klar til golf
Borg & Bigum
ServiceHuset
Benny Johansen VVS
Bluecyb
Buus Jensen
CR El & Teknik
EDC Arne Madsen
Henry Andersen & Søn A/S
Memira
JSE Ejendomsservice
Ballerup Bladet
Cutter & Buck
CH Solutions
Smørum Vaskeriteknik
Caddie Golfrejser
Tømrermester Nørklit
Maler Barney
netavent
Epic Armoury
TEARK