Det er formanden for Turneringsudvalget, Ole Markvardsen, der underviser i de nye regler (FOTO: FRANK UNDALL).
Lommeguiden er god, men du kan få langt mere uddybende viden ved at gå til undervisning i klubben.
Stor succes med de første fire aftener (25.-28. februar) med regelundervisning har affødt to nye datoer, hvor du kan blive meget klogere på de nye golfregler, der trådte i kraft fra nytår. Underviser er golfdommer Ole Markvardsen, som vil give dig en grundig indførelse i de nye regler.
Vi begynder alle aftener kl. 18,00, og undervisningen foregår i konferencelokalet på 1 sal i klubben. Hver session forventes at tage cirka to en halv time inklusive 10 minutters pause, og der vil være kaffe, the og vand til alle fremmødte.
Tilmelding foregår via GolfBox, hvor du logger på, og går videre til "Turneringer".