Ved den udskudte, men ordinære, generalforsamling i går (9. juni 2021), var der på grund af COVID-19 pandemien lagt låg på antallet af deltagere. Allerede i dag er reglerne ændret markant. (FOTO: JESPER VINCENTZ).
- Åbningstider for restaurant og café udvides: Fra fredag 11. juni kan golfklubbens restaurant/café holde åbent og udskænke alkohol frem til midnat. Fra 15. juli udvides muligheden for at holde åbent og servere alkohol til klokken 02. Fra den 1. september 2021 ophæves alle restriktionerne omkring åbningstider for restauranter og caféer med videre.
- Fra mandag 14. juni fjernes kravet om brug af mundbind i restauranten og alle øvrige steder i golfklubben.
- For serveringssteder, hvor gæster i det væsentlige sidder ned, ophæves arealkrav og afstandsanbefalinger 1. juli.
- Frem til 1. august 2021 vil der fortsat være krav om Coronapas i lokaler, hvor der udøves idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter. Frem til den dato skal kontrollen af Coronapas fortsat ske via stikprøvekontrol.
- Fra 1. september 2021 vil der ikke længere gælde krav om Coronapas for indendørsservering på restauranter og caféer med videre.
- Forsamlingsloftet hæves til 100 personer indendørs fra 11. juni og hæves yderligere til 250 personer indendørs fra 1. juli.
- Forsamlingsloftet udendørs afskaffes helt fra den 11. juni.
For golfsporten er det særligt åbningstider for restaurant, fjernelse af mundbind og udfasning af forsamlingsloft og Coronapas, der får betydning for dagligdagen i golfklubben. Restaurant/café og klublokaler kan fra på fredag benyttes af selskaber op til 100 personer, dog med hensyntagen til afstandskrav (max 1 person pr. to kvadratmeter siddende og pr. fire kvadratmeter stående), retningslinjerne for Coronapas og mundbind.
Du kan læse hele Justitsministeriets pressemeddelelse her, og selve aftaleteksten her.
Ovenstående var de vigtigste ændringer gældende fra i morgen, fredag 11. juni 2021. Vi kommer naturligvis til at opdatere og udsende DGU’s generelle anbefalinger så snart de endelige retningslinjer ligger klar.