HELLIGKILDE I JOMFRUSEJR

Vandt overbevisende sin første sejr på European Challenge Tour med 23 under par – to slag fra den nærmeste modstander

< Tilbage
08-08-2021


Marcus Helligkilde vinder sin første Challenge Tour i -23 i Finland. (FOTO: JESPER VINZENTS)
Marcus Helligkilde vinder sin første Challenge Tour i -23 i Finland. (FOTO: JESPER VINZENTS)


Den 24-årige Smørum-spiller fik sin jomfrusejr på European Challenge Tour med wire-to-wire – altså i spidsen på hver eneste af de fire dage han spillede på Vierumäki Resort cirka 130 kilometer nordøst for Helsinki.

Der blev rystet lidt på hånden på de sidste huller i finalen, hvor det blev til en dobbelt bogey på 16. hul. Men med en birdie på par 5 hullet 18. sluttede Marcus Helligkilde to slag foran sin svenske og mest ivrige forfølger, der gik sin finale runde i -4.

Helligkildes samlede sejr på 23 slag under par blev især skabt på første runde, hvor han skød 10 birdies, en eagle og en bogey for 61. Men der var også ”moving day” i tredje runde, hvor han med otte birdies og en enkelt bogey gik til 22 under par - hans laveste score for tre runder siden han blev professionel. Selv om slutcifrene blev imponerende lave er der dog et stykke til den hidtidige rekord for laveste runde efter 72 huller. Den er på -31 huller, ejes af Ernie Els, og blev sat i 2003 på par 73 banen The Plantation Course i Kapalua på Hawaii.

”Du bliver nervøs, når du er i spidsen, og det blev jeg i dag,” sagde han til de finske medier efter tredjedagen. ”Jeg var nødt til at minde mig selv om, at jeg elsker at spille golf, og alt jeg kunne gøre var at prøve mit bedste. Jeg nød at være derude, og uanset hvad der sker, skal jeg bare have det sjovt. Jeg elsker at dyste og opleve alle de følelser, man får af at spille i den sidste gruppe.”

Smørum-spilleren var før sin Finland på 30. pladsen på Road to Mallorca, men sprang med sejren helt frem til en 8. plads. Helligkilde viste undervejs ydmyghed og fandt det afgørende at holde bolden i spil fra tee, for at sikre sejren.

”Jeg har fulgt min gameplan, og forsøgt at være den bedste version af mig selv. Undervejs har jeg cirka 100 gange frygtet at kvæle føringen, men jeg har accepteret situationen og troet på mig selv. Jeg har ikke formået at vinde på Challenge Tour før nu, men forhåbentlig ændrer det her meget.”

Sveriges Jesper Svensson sluttede på andenpladsen på 21 under par. Belgiske Christopher Mivis sluttede på 3. pladsen i -17.

De nærmeste to danskere i feltet - Niklas Nørgaard Møller og Oliver Hundebøll Jørgensen - sluttede henholdsvis på en delt 6. plads 15 slag under par og en delt 17. plads 11 slag under par.

Bliv medlem i Smørum
Kom godt igang
SGK er "Åben for alle. Go’ nok til de bedste...". Det er nemt at komme i gang. Klik her og læs mere om hvordan du bliver medlem.
Udvid dit netværk
Bliv Erhvervspartner
Synliggør og profilér din virksomhed, så du bliver en del af Smørum Golfklubs netværk. Bliv SGK Erhvervspartner her.
Firma aktiviteter
Arrangementer
Book din næste event i Smørum Golfklub - enten som en Company Day eller benyt vores møde-/konferencefaciliteter. Klik her.
Del med dit netværk!
Her kan du dele siden med dit netværk
på et af nedenstående sociale medier.
Del på facebook
Del på LinkedIn
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Få vores nyhedsbrev med nyheder, specialtilbud og
invitationer til medlemsevents.
* skal udfyldes
Her skriver du din email
Klar til golf
Borg & Bigum
ServiceHuset
Benny Johansen VVS
Bluecyb
Buus Jensen
CR El & Teknik
EDC Arne Madsen
Henry Andersen & Søn A/S
Memira
JSE Ejendomsservice
Ballerup Bladet
Cutter & Buck
CH Solutions
Smørum Vaskeriteknik
Caddie Golfrejser
Tømrermester Nørklit
Maler Barney
netavent
Epic Armoury
TEARK
DEKO
DS-DYRLUND
KI Rådgivende Ingeniør