AMALIE TILBAGE PÅ ØVERSTE TRIN

Stort til lykke og velkommen tilbage til 20-årige Amalie, der har præsteret så løfterigt som amatør, men som lige skulle skifte gear for at få tingene til at virke som pro. Det er lykkedes, og med en effekt som et målrettet missil har hun netop vunder på Terre Blanche

< Tilbage
05-04-2025


Et lille møs på den elegante pokal klæder Smørum spilleren, som holdt nerverne i ro med sin far Christian på bag'en. Far & datter mixet  kom der en imponerende turnering ud af. (FOTO: LETAS)


Smørums Amalie Leth-Nissen har sikret sig sin første sejr på Ladies European Tour Access Series (LETAS). Det skete efter en stærk og fokuseret indsats på førstedagen og derefter koncentreation for at holde sig i sporet og foran et jagtende kobbel af ambitiøse unge kvinder. Men Amalie slap aldrig sin forreste position, og på finaledagen ved Terre Blanche Ladies Open i Frankrig afsluttede hun med en samlet sejrsmargin på tre slag, så det blev en mindeværdig professionel debutsejr og sæsonstart for den 20-årige.

Efter en usikker start med bogey på første hul på finaledagen, fandt Amalie hurtigt tilbage med en imponerende eagle på hul seks. En dobbeltbogey på hul syv og endnu en bogey på ni truede dog føringen, men hun bevarede roen og lukkede stærkt med birdies på hul 10 og 18.

“Det føles helt surrealistisk – jeg har ventet så længe på det her. Jeg er virkelig stolt af, at jeg kunne holde sammen på spillet,” sagde Amalie efter sejren. “Min far hjalp mig meget, både som caddie og mentalt med at holde fokus.”

Mor var også med
Sejren blev en sand familieaffære. Amalies far, Christian, gik caddie for hende, mens moren Lise agerede caddie for lillesøster Cecilie, som sluttede delt nummer 18.

“Det gør det ekstra specielt, at min mor var med. Hun er kun med på få ture om året, så at vinde netop her betyder virkelig meget for os som familie. Og så er det en fantastisk måde at starte sæsonen på.”

Vejen til sejren har dog ikke været uden bump. Efter at have kvalificeret sig til LET i 2022 kæmpede Leth-Nissen med overgangen til det professionelle liv og mistede sit tourkort året efter.

“De seneste to år har været enormt hårde og stressende, så det her resultat betyder alt. Jeg har arbejdet virkelig hårdt, og nu begynder det at betale sig. Jeg vil bare fortsætte med at arbejde fokuseret og spille godt,” sagde hun.

Fejringen bliver dog begrænset – familien skulle nemlig direkte videre til lufthavnen. “Men vi fejrer det, når jeg kommer hjem – først med familien og så med min kæreste,” tilføjede hun med et smil.

Sejren føjer sig til en allerede stærk amatørkarriere med blandt andet sejre i PING Junior Solheim Cup, EM for pigehold og Junior Vagliano Trophy.

På andenpladsen sluttede den franske amatør Sara Brentcheneff – for andet år i træk – med en score på -7. Schweiziske Natalie Armbruester blev nummer tre (-6), mens Elina Saksa (Finland) og Patricie Mackova (Tjekkiet) delte fjerdepladsen (-5).

Næste stop for LETAS bliver Madaef Golf Ladies Open i Marokko den 25.-27. april – den første turnering uden for Europa i tourens historie.

SE SLUTRESULTATET

Bliv medlem i Smørum
Kom godt igang
SGK er "Åben for alle. Go’ nok til de bedste...". Det er nemt at komme i gang. Klik her og læs mere om hvordan du bliver medlem.
Udvid dit netværk
Bliv Erhvervspartner
Synliggør og profilér din virksomhed, så du bliver en del af Smørum Golfklubs netværk. Bliv SGK Erhvervspartner her.
Firma aktiviteter
Arrangementer
Book din næste event i Smørum Golfklub - enten som en Company Day eller benyt vores møde-/konferencefaciliteter. Klik her.
Del med dit netværk!
Her kan du dele siden med dit netværk
på et af nedenstående sociale medier.
Del på facebook
Del på LinkedIn
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Få vores nyhedsbrev med nyheder, specialtilbud og
invitationer til medlemsevents.
* skal udfyldes
Her skriver du din email
Klar til golf
Borg & Bigum
ServiceHuset
Benny Johansen VVS
Bluecyb
Buus Jensen
CR El & Teknik
EDC Arne Madsen
Henry Andersen & Søn A/S
Memira
JSE Ejendomsservice
Ballerup Bladet
Cutter & Buck
CH Solutions
Smørum Vaskeriteknik
Caddie Golfrejser
Tømrermester Nørklit
Maler Barney
netavent
Epic Armoury
TEARK
DEKO
DS-DYRLUND
KI Rådgivende Ingeniør