8 ugers begynderkursus

Med Smørum Golfklubs 8-ugers begynderforløb får du et godt indblik i golfens forunderlige verden. Du stifter bekendtskab med en sport, der indbefatter god motion, dejlige naturoplevelser, socialt samvær og naturlig konkurrence. Du kan allerede nu tilmelde dig, selv om datoerne herunder ikke er de aktuelle, men den fra i år...


Amalie Leth-Nissen er kun 18 år, men netop turnet pro og kan spille i bedste kategori på Ladies European Tour. Det skyldes naturligvis et uhørt talent, men også masser af timer på træningsbanen. (FOTO: JESPER VINZENTS)

Gå til tilmeldingsformularen 
BRUG TILMELDINGSFORMULAREN SOM VENTELISTE. VI KONTAKTER DIG, NÅR VI VED OM DER ER PLADS PÅ HOLDENE.

Vil du lære at spille golf – så har Begynderudvalget i Smørum Golfklub et begynder program over otte uger med følgende indhold:

  • 6 x ugentlig træning på hold af max. 12 personer. Træningen er en kombination af instruktion af Pro Teamet i klubben og spil på banerne.
  • Baneprøve på Par-3 banen i træningsuge 7.
  • Afslutningsturnering på Skebjerg (Intermediate) banen i træningsuge 8.

    Derudover indgår følgende for deltagerne:

    • 2 x personlig træningslektion på 20 min med en Pro træner der skal være benyttet inden 7. træningsuge. (Det er muligt at tilkøbe ekstra træningslektioner).
    • Frit spil på Pitch & Putt banen og Par-3 banen.
    • Frie bolde til undervisningen på Driving Range.
    • 1 golfhandske.
    • Startkit med tre bolde, pitchfork, tees, markeringsmærke.
    • Boldkort til selvtræning på Driving Range til en værdi af kr.250,-.
    • 1 regel- og etiketteundervisning.
    • Regelbogen ”Lommeguide til golfregler”.
    • Elektronisk regelprøve.
    • Slag og baneprøve.
    • Fællesspisning i Restaurant Eagle (uden drikkevarer) i uge 7 efter baneprøven.

    Samlet værdi kr. 2.650,00 

    Pris for begyndere: 1.995,00

    HOLDOVERSIGT FOR 2024

    STATUS PR. 09.04.2024 - ALLE HOLD TIL SÆSON 2024 ER UDSOLGT

  • DER VIL BLIVE ORIENTERET OM, HVORNÅR TILMELDING TIL SÆSON 2025 ÅBNER.

    Klik for bedre læsbar PDF

    Med begynderforløbet vil du få et godt indblik i golfens forunderlige verden. Du vil stifte bekendtskab med en sport, der indbefatter god motion, dejlige naturoplevelser, socialt samvær, og - hvis du ønsker det - et stort konkurrence element.

    Formålet med SGK’s 8 ugers begynderforløb er, at du som ny golfer skal lære at spille golf i en afslappet atmosfære og opleve socialt samvær på hold af max 12 personer. 

    Som deltager på et begynderhold introduceres du for golfsporten, og du lærer de grundlæggende principper for forskellige golfsving, køller og baneforhold. Ligeledes får du det grundlæggende kendskab til regler, etikette og handicapregulering, som er golfsportens hjerte.

    Du vil blive undervist af en golftræner fra JOSGOLF. JOSGOLF er professionel golftræner Jesper Overgaard Sørensen og hans medarbejdere, der er tilknyttet klubben og driver shop- og trænerfaciliteten i Smørum Golfklub.

    Begynderudvalget og frivillige mentorer fra klubben styrer slagets gang på holdet og hjælper med til, at du finder dig godt tilrette i forløbet, i klubben og på banen.

    En typisk træning:

    Eftermiddagshold begynder kl. 17.00 (varighed ca. 3 timer pr. gang)
    Formiddagsholdet begynder kl. 10.00 (kun tirsdag) (varighed ca. 3 timer pr. gang)

    Det anbefales at du kommer og varmer op 15-20 min. inden start. Her vil frivillige være behjælpelige med bolde på Driving Range.

    Efter cirka en times træning med golftræneren, spiller du en runde på Pitch & Putt banen eller Par-3 banen sammen med mentorerne.

    Efter træningen samles vi for at evaluere dagen, og der kan stilles spørgsmål.

    For at få det fulde udbytte, skal du være indstillet på at træne mellem lektionerne. Her har du adgang til Driving Range, Pitch & Putt banen og Par-3 banen.

    Spørgsmål - send venligst en mail til Begynderudvalget.

    Udstyr:

    Begyndersæt – golfkøller - kan lejes hos JOSGOLF fra 300 kr. for hele perioden (8 uger). Forhør dig i shoppen for øvrige muligheder. De har alt fra et ½ lånesæt du får udleveret mod forevisning af kvittering hver gang du træner, til et spritnyt sæt, som du kan tage med dig hjem under hele forløbet.

    Tøj og fodtøj, her er ingen regler – vi anbefaler tøj, hvor du kan bevæge dig, og hvor du kan holde varmen. Dit fodtøj skal kunne tåle vand og vådt græs. Gerne sko med såler med lidt mønster, så du kan stå fast i forbindelse med dine golfslag. Mange klarer sig fint med kondi- eller vandresko i begyndelsen.

    PROGRAMFORLØB for 8 ugers begynderkursus

    Inden kursusstart vil du blive inviteret til et informationsmøde, hvor du kan møde andre fra dit hold, din træner og mentor. På mødet vil vi gennemgå hele forløbet.

    Træningsuge 1:

    • Udlevering af din ”Golfpakke” og golfsæt, hvis du ønsker at leje et sådant. Kom i god tid.
    • Holdtræning på driving rangen: Træning af grip, stance og grundsving af et golfsving. Der vil desuden være en kort introduktion til puttning.
    • Spil på Pitch & Putt-banen (6 huller) sammen med en mentor. De nye golffærdigheder skal afprøves😊


    Træningsuge 2:
     

    • Opvarmning og Holdtræning på driving rangen.
    • ”Leg og lær” træning i puttning.
    • Spil på Pitch-og Putt-banen (6 huller) sammen med en mentor. Du skal igen prøve kræfter med dine slag. Samtidig krydres spillet med lidt praktik omkring regler og etikette på golfbanen.


    Træningsuge 3:
     

    • Opvarmning på driving rangen. Herefter går vi til indspilsområdet, hvor der trænes indspil, puttning m.m.
    • Spil på Pitch-og Putt-banen (6 huller) sammen med en mentor – der skal igen prøves igen kræfter med de nye færdigheder. Lidt mere om regler og etikette på golfbanen bliver der også tid til.


    Træningsuge 4:
     

    • Opvarmning og Holdtræning på driving rangen. Træning af korte slag (Picht & Chip).
    • I klubhuset på 1. sal: Regelundervisning – herunder gennemgang af ”den elektroniske regelprøve”.
    • Vi tager dig også igennem et scorekort og hvordan herunder pointsystemet (stableford)


    Træningsuge 5:
     

    • Opvarmning og Holdtræning. Træning af indspil, bunkerslag og putting.
    • Spil på Par-3 banen (9 huller) sammen med en mentor – NU går det løs – nu skal du prøve kræfter med en ”lille” golfbane – Par-3 banen - der indeholder lidt forskellige udfordringer. Der spilles nemlig med alt det, du har lært, og der snakkes samtidig regler og etikette på golfbanen.


    Træningsuge 6:
     

    • Opvarmning og Slagprøve
    • Spil på Par-3 banen (9 hulle) – sammen med en mentor - NU går det igen løs – der skal igen prøves kræfter med en ”rigtig golfbane”. Der spilles igen med alt det du har lært og der snakkes igen regler og etikette på golfbanen


    Træningsuge 7:
     

    • Opvarmning på driving rangen.
    • Baneprøve på Par-3-banen (9 hulle) – der er mentorer med – nu gælder det om, at spille Par-3 banen med brug af maksimalt 50 slag, så du kan komme lidt videre i dit golfliv og få dit golfkørekort.
    • Afslutning af begynderforløbet – vi mødes i Restaurant Eagle, til afslutningsmiddag (inkluderet i prisen). I vil tillige få information om, hvordan I kommer videre i jeres golfliv, herunder hvordan man kan spille sig ned i handicap, hvilke turneringer I kan deltage i, træningsmuligheder samt hvad et medlemskab i Smørum Golfklub indebærer. 


    Træningsuge 8:
     

    • Opvarmning på driving range
    • Der afholdes en tællende turnering på Intermediatebanen (9 huller) som er en golfbane der er ratet af Dansk Golf Union. Turneringen vil typisk blive afholdt en søndag eftermiddag og sammen med nogle af de øvrige hold der parallelt er blevet færdige. Turneringen er tællende, hvilket betyder at du for første gang kan få reguleret dit handicap. Det er en forudsætning for deltagelse i denne turnering, at du har bestået din regel- og slagprøve. Alle, der har bestået er automatisk tilmeldt - framelding er nødvendig senest den 7. gang. Mentorerne er også med på den runde. 


    Når begynderforløbet er slut:

    Med bestået baneprøve opnår du handicap 54, og det vil glæde os hvis du tegner medlemskab i Smørum Golfklub. Her er følgende muligheder som vi anbefaler: 

    • Intermediatemedlemskabi Smørum Golfklub. Det er et Flex-medlemskab og giver dig adgang til at spille på Intermediatebanen (9-huller), Par-3 banen (9-huller) og Pitch & Putt banen (6-huller). De fleste nybegyndere starter med et Intermediatemedlemskab. For at spille på Intermediatebanen skal man have min. hcp. 54.
    • Fuldtidsmedlemskab (VENTELISTE) i Smørum Golfklub, Et sådant medlemskab giver dig adgang til at spille på alle baner under forudsætning af at du opfylder hcp.-kravene
    • Se priser og fordele her:
    • Som medlem får du ”DGU kort” (Dansk Golf Union) og du kan løbende få reguleret dit handicap.
    • Når du med tiden kommer ned i handicap, kan du spille på andre baner rundt i landet/verden imod greenfee. Her varierer handicap krav. 


    Handicapregulering
     (man stræber efter at komme ned i handicap…)

    • Fra handicap 54 til 53 kan man gå tællende ”private” runder med en privat markør og deltage i ”Kaninturneringer” og derved skrive sig ned i handicap – når man har spillet bedre end sit handicap…
    • For at gå fra 53 til 52 eller lavere, skal det foregå ved deltagelse i en ”Kaninturnering”, eller i en runde med en af klubbens godkendte mentorer – henvend dig til begynderudvalg eller i sekretariatet.
    • Med handicap på 52 eller lavere kan man igen gå tællende ”private” runder og deltage i ”Hyggeturneringer” og senere i ”klubturneringer” og meget andet… 
    • Mere info følger under kurset og til regelundervisningen.


    Der er træning efter kurset er slut.

    • JOSGOLF udbyder forskellige typer træning i hold og individuelt. Der kommer info undervejs i kurset, hvor muligheder bliver forklaret.
    • Ændringer i forløb kan forekomme, hvis vejret ikke lige arter sig til den planlagte undervisning/aktivitet eller ved sygdom.


    Vejret:
     I tordenvejr spiller man ikke golf! Men ellers er det mest påklædningen, der afgør, om man spiller golf – ikke vejret, så … HUSK det praktiske tøj og passende sko.

    Vi glæder os til at møde dig på et begynderhold i Smørum Golfklub.

    De bedste hilsner Begynderudvalget i Smørum Golfklub


    Tilmeldingsformular holdtræning 

    Dato SKAL skrives som eks. 1. januar 1995
    Anbefales for at give dig den bedste information og oplevelse. Du kan nemt afmelde dig senere, hvis du ønsker det
    Læs mere om SGK's vedtægter
    Læs mere om Cookies og GDPR

     

     

Bliv medlem i Smørum
Kom godt igang
SGK er "Åben for alle. Go’ nok til de bedste...". Det er nemt at komme i gang. Klik her og læs mere om hvordan du bliver medlem.
Udvid dit netværk
Bliv Erhvervspartner
Synliggør og profilér din virksomhed, så du bliver en del af Smørum Golfklubs netværk. Bliv SGK Erhvervspartner her.
Firma aktiviteter
Arrangementer
Book din næste event i Smørum Golfklub - enten som en Company Day eller benyt vores møde-/konferencefaciliteter. Klik her.
Del med dit netværk!
Her kan du dele siden med dit netværk
på et af nedenstående sociale medier.
Del på facebook
Del på LinkedIn
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Få vores nyhedsbrev med nyheder, specialtilbud og
invitationer til medlemsevents.
* skal udfyldes

Please select all the ways you would like to hear from Smørum Golfklub:

You can unsubscribe at any time by clicking the link in the footer of our emails. For information about our privacy practices, please visit our website.

We use MailChimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to MailChimp for processing. Learn more about MailChimp's privacy practices here.

Klar til golf
Borg & Bigum
ServiceHuset
Benny Johansen VVS
Bluecyb
Buus Jensen
CR El & Teknik
EDC Arne Madsen
Henry Andersen & Søn A/S
Memira
JSE Ejendomsservice
Ballerup Bladet
Cutter & Buck
CH Solutions
Smørum Vaskeriteknik
Caddie Golfrejser
Tømrermester Nørklit
Maler Barney
netavent
Epic Armoury
TEARK
DEKO
DS-DYRLUND