I dag spiller du fra 48

For de fleste kvinder er det ikke nyt at spille fra tee 48, men det er det for mange mænd. Tag en kvinde med som støtte i Gossernes fødselsdagsturnering.

Torsdag 5. september står Gosserne for Smørum ugens turnering, og har derfor åbnet deres traditionelle ugeturnering for alle spilleberettigede uanset alder og køn.

Til gengæld spilles der kun fra “Rød tee” – eller tee 48, som det hedder i dag. Det betyder, at mange mænd vil komme til at lande på helt ukendte steder på golfbanen i forhold til udslag fra det mere traditionsbundne “Gul tee”. Det er med til at gøre en runde mere underholdende – og måske ikke helt så nem, selv om distancen bliver lidt kortere.

Da Gosserne selv afholder præmierne er det lykkedes at holde matchfee på de sædvanlige 20 kr.

Gosserne

Tilmeld dig til Gossernes 18 huls match

Der kan vokse en helt ny golfbane frem foran dig, hvis du spiller fra en anden tee end du normalt gør. Gosserne giver dig chancen for at konkurrere fra tee 48 uanset alder og køn.