Vinterspil og -regler pr. 3. december 2025

Der gælder altid særlige regler for spil på banerne, når vi er uden for den traditionelle golfsæson.

  • Brug fairwaymåtte

    Smørum Golfklub har besluttet, at man i en periode hen over vinteren til anden besked er  givet skal bruge lille fairwaymåtte, når der spilles fra fairway, semirough og forgreen.

    Det er tilladt at bruge måtten i rough, der er dog ikke krav fra Klubbens side. Dette kan med fordel aftales med medspillere

    Der skal også anvendes måtte, når træningsområdet /indspilsområde benyttes.

    Årsagen til beslutningen skal blandt andet ses i lyset af stadig strammere krav fra miljømyndighederne i bestræbelserne på at reducere golfbanernes adgang til herbicider. Herbicider er det pesticid man sprøjter ukrudt (mælkebøtte, kløver med videre) væk fra græsarealer.

    Når der spilles golf i vinterperioden, hvor der ikke er vækst i græsset, vil der nemmere kunne etablere sig ukrudt i divots, (det ar, der efterlades af den opslåede græstørv ved slag med jern og køller). Man vil derfor hurtigere opleve, at ukrudt indvandrer på fairways i de bare pletter, når der ikke er konkurrence fra tæt græsvækst, og man ikke som hidtil har mulighed for at bekæmpe ukrudtsindvandringen.

    Initiativet er det første i en række vi kommer til at introducere i fremtiden for at imødekomme udfasningen af ukrudtsmidler.

    Brugen af fairwaymåtte vil selvfølgelig også betyde færre skader på fairways med videre, når vi står ved sæsonstart i foråret 2026.

    Smørum Golfklub håber, at alle tager godt imod initiativet, som er et fælles gode, og en nødvendighed.

Buggykørsel:
Som forsøg vil det være muligt at bruge buggies hele vinteren på Skebjergbanen. GPS’en styrer, hvilke ruter der må køres. Undtaget er meget våde perioder, og når banen er lukket. Dette vil fremgå af de daglige opdateringer på klubbens hjemmeside. Buggykørsel er indstillet på alle øvrige sløjfer indtil foråret.

De normale teesteder på Par-3-banen lukkes. Der spilles i stedet fra et teested, hvor der er udlagt en måtte.
Der opsættes afspærringer ved bunkers for at skåne slidområderne. Dette gælder frem til Åbningsmatchen 2026.

Fairwaymåtter skal bruges fra 3. december
Fra den 3. december skal der bruges fairwaymåtter ved spil fra fairway, semirough og forgreen på alle sløjfer. Det er tilladt at bruge måtten i rough, men det er ikke et krav fra klubbens side. Dette kan med fordel aftales med medspillerne.

Der skal også anvendes måtte, når træningsområdet eller indspilsområdet benyttes.

Måtter kan købes i shoppen fra 45 kr. (den til venstre med snor) til 99 kr.

Regulering af handicap ophører, når vinterreglerne træder i kraft
Fra og med den 3. december kan man ikke længere blive reguleret i handicap. Handicapregulering genoptages, når alle normale teesteder igen er åbne for spil, og der ikke længere anvendes måtter.

De normale teesteder lukkes på de resterende sløjfer. På Ormehøj, Husesø og Nørreskov spilles der fra teestederne 48 og 55, hvor der vil være udlagt måtter.

De normale teesteder forventes genåbnet til Åbningsmatchen 2026.

Træningsarealer:
Klubben forbeholder sig retten til at lukke alle træningsarealer og Pitch & Putt-banen, hvis det skønnes nødvendigt. Det forventes, at det kan blive nødvendigt at holde områderne lukket i januar og februar.

Trolleys:
Det er tilladt at bruge trolley hele vinteren. Der vil dog blive markeret greenområder, hvor trolley ikke må trækkes.

Bænke og øvrigt udstyr:
Bænke tages ind i løbet af december og sættes ud igen inden Åbningsmatchen.

Rimfrost:
Banerne er altid lukkede ved rimfrost. Det samme gælder puttinggreens og indspilsområdet.
Det vil fremgå af hjemmesiden under banestatus, når banerne er lukkede.
Ved lukning bortfalder den bookede starttid, og der skal bookes en ny. Greenfee refunderes.

Sne eller kraftig nedbør:
Banen kan lukkes med kort varsel.