Her finder du klubbens hjertestartere

Smørum Golfklub har to hjertestartere, som nu begge er placeret udendørs. Dermed kan både klubbens medlemmer og andre hurtigt få adgang til dem, hvis uheldet skulle være ude.

De to hjertestartere er let tilgængelige og styrker dermed mulighederne for at redde liv.

Hjertestarterne er placeret udendørs, så der er adgang til dem døgnet rundt – både for klubbens medlemmer og for personer udefra. På kortet kan du se, hvor de er placeret, og herunder finder du en nærmere beskrivelse. Tjek gerne placeringerne, næste gang du er i nærheden, så du er forberedt, hvis du eller andre får brug for hjælp. Se også videoen nederst på siden, så du ved, hvordan du kan være med til at redde liv.

HUSK, AT DU IKKE KAN GØRE NOGET FORKERT, NÅR DU HJÆLPER.

Hjertestarter ved klubhuset

Den ene hjertestarter er placeret ved indgangen til bagrummet, ud for bommen ved indkørslen fra Skebjergvej til klubhusets gårdsplads.

Hjertestarter ved Greenkeepergården

Den anden hjertestarter er placeret lige uden for døren til greenkeepernes kontor på Ledøjetoften. Se også kortet.

Sådan bruger du en hjertestarter

Når du åbner hjertestarteren, guider den dig automatisk trin for trin og fortæller, hvad du skal gøre. Det kan for eksempel være:

  • hvor og hvordan elektroderne skal placeres
  • hvornår den tilskadekomne må berøres – og hvornår vedkommende ikke må berøres
  • om og hvornår du skal trykke på knappen, der udløser stødet
  • hvornår du skal fortsætte med hjertemassage

Her kan du se en video, der viser, hvordan du bruger en hjertestarter.