Økonomi og rettigheder

Et rigt og aktivt juniorliv er en væsentlig del af Smørum Golfklubs DNA. Derfor holdes kontingentet for ungdomsmedlemmer på et lavt niveau.

Som ungdomsmedlem under 18 år har du ret til gratis træning, og det forventes, at du deltager. Du kan – og bør – også deltage i de interne turneringer, hvor du kan måle dig med andre og blive en del af klubbens vigtige sociale fællesskab. Du har desuden ret til at bruge træningsfaciliteterne og spille på klubbens baner, når du opfylder handicapkravene.

Der betales dog særskilt matchfee til interne turneringer. Træning og turneringer tilrettelægges efter niveau, handicap og alder.

Der er desuden mulighed for at deltage i ungdomsafdelingens løbende aktiviteter, for eksempel natgolf.

Til den planlagte træning er der frie bolde. Når du træner på egen hånd, skal du selv betale for bolde fra boldautomaterne. Bolde fra automaterne må kun bruges på driving rangen. Hvis du vil øve dig på andre træningsfaciliteter, skal du bruge dine egne golfbolde.

Klik her for at se priser på rangebolde. Som junior får du 67 % rabat på medlemsprisen. Når du trækker bolde med rabat, er de kun til eget brug. Husk altid at sætte den tomme boldkurv på plads og rydde op efter dig. Du må aldrig samle bolde på rangen, og du må ikke tage rangebolde med væk fra rangen.

Juniormedlemskaber kan ikke sættes på ”standby”. Derfor ydes der ikke refusion ved efterskoleophold, udlandsophold eller lignende.

Du kan se kontingentet for ungdomsmedlemmer i Smørum Golfklub her. Du kan vælge at betale i to rater eller for et helt år ad gangen.

Husk, at udmeldelse ifølge klubbens vedtægter skal ske inden udgangen af september for at få virkning fra det følgende år. Hvis fristen ikke overholdes, fortsætter medlemskabet det efterfølgende år. Udmeldelse skal ske skriftligt.