Fys-mandag på rangen – et sundhedstilbud til SGK medlemmer
Thorsten fra Fysioclub tilbyder en vurdering af dine smerter og skader – helt gratis og uden tidsbestilling.
Nu gør vi det endnu nemmere for dig at passe på kroppen. Har du ondt, er småskadet eller bare i tvivl om en irritation, så kig forbi og få en hurtig og professionel vurdering. Vi finder årsagen til dit problem og giver dig konkrete råd til, hvad du selv kan gøre – og hvad du bør undgå.
Kig forbi Fysioclub på 1. sal på Rangen og få klarhed:
1. juni kl. 16:00-17:00 – 8. juni kl. 16:00-17:00 – 15. juni kl. 16:00-17:00
Du møder blot op og venter i loungeområdet. På 15 minutter får du klarhed og hvis der er behov, hjælper vi dig videre med en plan for behandling eller træning. Tilbuddet er gratis, men kun for medlemmer af SGK.
Fysioclub har klinik i klubben på 1. sal over shoppen, hvor du også finder dem til daglig.
Enkelt, hurtigt og effektivt – så du kan passe på kroppen og blive ved med at nyde dit spil i mange år.
I Smørum Golfklub ønsker vi ikke kun at skabe gode golfoplevelser, men også at give dig de bedste forudsætninger for at blive ved med at nyde spillet i mange år frem. Derfor har vi indgået dette samarbejde med Fysioclub som er specialister i smertebehandling og genoptræning.


