
Sikke en søndag! Endnu en dag, vi kommer til at huske længe i Smørum Golfklub.
Danmarksmesterskab 2026
Herreholdet vinder GULD igen – for 7. år i træk
I finalen var modstanderen Great Northern, og intet var sikkert før det allersidste put, som blev sænket af Claes. Det put kan ses her: Vinder puttet. Samlet vandt Smørum 10-8.
Dameholdet vinder GULD igen – for 5. år i træk og 12. gang siden 2010
I finalen mødte damerne Køge, og samlet vandt Smørum 10-2.
Begge hold deltager i EM for klubhold i oktober i henholdsvis Frankrig og Tyskland. Herrerne skal forsvare guldet fra sidste år og damerne går efter guldet efter sølvmedaljerne sidste år.
Solheim Cup 2026
Og som prikken over i’et: Europa vinder Solheim Cup – med vores egen Nanna Koerstz Madsen på holdet!
Og selvfølgelig manglede den helt store support heller ikke!
Smørum Swans var på plads – både i Holland og Odense – og vores helt egen bolche-stribede fanklub havde endda taget turen hele vejen til Holland for at støtte og heppe på Europa og Nanna.
KÆMPE TILLYKKE til alle Smørum-spillere – og tusind tak for indsatsen, fighten og de fantastiske oplevelser!
Tak til trænerne – og til familier, venner og klubkammerater for den store støtte!


