Junior i SGK

Få en fritidsinteresse, der er sjov, bygger venskaber og giver dig lærerig træning og etik, som du kan få gavn af livet igennem. Måske ender du med at gøre din sport til at være din levevej. Smørum Golfklub er det rigtige sted at begynde. Klubben er “Åben for alle. Go’ nok til de bedste”.

I SGK er vi stolte over alle klubbens ungdomsspillere. Golfspillet udvikler dem gennem leg og læring, og nogle har formået at gøre sporten til deres levebrød. Det gælder for eksempel Emily K. Pedersen (tv) og Nanna Koerstz Madsen. Andre har fået venskaber for livet foruden nogle værktøjer, som styrker dem for altid. (FOTO: TRISTAN JONES/LET).

Vi tror på, at golf skal leges ind, og med vores 51 huller af varierende længde, og Danmarks måske bedste træningsfaciliteter, er mulighederne uendelige i SGK.