Juniorafslutning og Kåringer
2. november havde vi juniorspillere på stort set alle baner. Afslutningen på året blev markeret ved en scramble-turnering fordelt efter golfniveau. Formand for Ungdomsudvalget, Peter Heller, fik tillige en stor tak for tre års engageret og kæmpe arbejdsindsats i udvalget. Stafetten er givet videre.
Traditionen tro var der også kåring af Årets Spiller og Årets Talent hos både drenge og piger. Trænertemaet hos JOSGOLF har indstillet de tre kandidater, og Ungdomsudvalget er enige i udnævnelserne.
ÅRETS SPILLER 2025
Christian Arly Photin Hansen, 17 år, handicap +5,2
Pokal og hæder gives til en spiller, som er kommet videre, og har vist fremgang og imponerende resultater på eliteplan. En, der er gået fra at være talent, til at have vist, at personen kan være med på højeste niveau, og som har forløst sit talent og potentiale. Pokalen kan kun modtages til og med det år man fylder 18 år.
Uddrag af begrundelse for valget:
”Valget af Årets spiller 2025 har igen i år været et nemt valg, da vi har at gøre med en spiller, som har vist niveau og spil i dansk topklasse. Allerede i en alder af 16 år har han vundet en større turnering foran spillere fra Herre VM-holdet, nemlig EccoTour kval’en i hele -16 under par.
Med tre danske ranglistesejre, to Runner-ups på Herre Elitedivisionsholdet, som vandt DM Guld for sjette gang i træk, blev han udtaget til holdet til EM for klubhold (som vandt guld), og blev genvalgt til Juniorlandsholdet, endte som nr. 5 på Herre-/Titleistranglisten, men vandt selvfølgelige Junior-/Titleistranglisten”.
ÅRETS TALENT 2025 – Piger
Alba Ravn, 14 år, handicap 0.6
Pokal og hæder gives til en spiller, som er godt på vej, og som har gjort en stor indsats, samt rykket sig markant i det forgangene år. En spiller, som vi venter os en masse af i de kommende år. Det er samtidigt en person, som udviser godt kammeratskab og som er vellidt. Man kan kun modtage hæderen til og med det år man er U18, og man kan kun modtage den én gang.
Uddrag af begrundelse for valget:
”Valget af Årets talent 2025 – Piger, er i år sket på baggrund af den udvikling, som vi har set siden begyndelsen af hendes golfkarriere i foråret 2021. En udvikling, som har været yderst positiv, hvor hun i sæsonen 2023 og 2024 mere end halverede sit handicap, og blev i det efterår udtaget til DGU’s Observations Trup.
I år har ikke været anderledes, tværtimod. En imponerende sæson, hvor hun har spillet sig ned i handicap 0, vundet sin første ranglisteturnering, tilspillet sig tre top-3 placeringer, er blevet udtaget til at spille Evian Juniorcup, samt til DGU’s nye Udviklingstrup for piger.
Som person er hun vellidt og respekteret for sin store træningsindsats og fik i år (2025) debut på vores Dame Divisionshold, hvor hun viste fin form og overskud”.
ÅRETS TALENT 2025 – Drenge
Benjamin Ahnstrøm Sharifzadeh, 14 år handicap + 0.7
Pokal og hæder gives til en spiller, som er godt på vej, og som har gjort en stor indsats, samt rykket sig markant i det forgangene år. En spiller, som vi venter os en masse af i de kommende år. Det er samtidigt en person, som udviser godt kammeratskab, og som er vellidt. Man kan kun modtage hæderen til og med det år, man er U18, og man kan kun modtage den én gang.
Uddrag af begrundelse for valget:
”En dreng, som med sin enorme flid, nysgerrighed og lyst til læring har taget nogle imponerende skridt – både som spiller og som menneske.
Han møder til hver eneste træning med et smil, en positiv energi, og en klar plan for, hvordan han kan blive bedre. Han stiller spørgsmål, søger feedback, og er altid parat til at arbejde med selv de små detaljer. Det er netop den indstilling, der gør, at udviklingen går så stærkt.
I løbet af sæsonen har vi set en markant fremgang i både teknik og spilforståelse, men lige så vigtigt har vi oplevet en dreng, der er blevet mere moden og bevidst om, hvad det kræver at nå sine mål. Han er et forbillede for sine holdkammerater, og bidrager til et godt træningsmiljø med sin dedikation og sin måde at være på.
Kulminationen på hans flotte udvikling kom, da han i en alder af blot 14 år blev udtaget til DGU’s Udviklingstrup og vandt DM Guld med Juniorholdet – et delmål, han selv har sat og arbejdet benhårdt for at opnå”.

ÅRETS SPILLER 2025, Christian Arly Photin Hansen, 17 år, handicap +5,2, omkranset af formand for Ungdomsudvalget Peter Heller (tv) og headpro Jesper Overgaard Sørensen. (FOTO: LENNART RAVN)

ÅRETS TALENT 2025 – Piger, Alba Ravn, 14 år, handicap 0,6, lykønskes af formand for Ungdomsudvalget Peter Heller (tv) og headpro Jesper Overgaard Sørensen. (FOTO: LENNART RAVN)

ÅRETS TALENT 2025 – Drenge, Benjamin Ahnstrøm Sharifzadeh, 14 år, handicap +0,7, fik mange roser af formand for Ungdomsudvalget Peter Heller (th) og headpro Jesper Overgaard Sørensen. (FOTO: LENNART RAVN).

