Amalie fører med to slag før finalen
Smørums Amalie Leth-Nissen fortsatte sin gode form på andendagen på Terra Blanche, og leverede et scorekort på 69 (-3). Hun er nu 10 under par og bevarer føringen på to slag før finalerunden lørdag i Terre Blanche Ladies Open.
Efter en imporende runde første dag med en 65’er (7 under par) lagde Amalie fredag ud med to bogeys. Det var langt fra planen, men hun fandt hurtigt sin form med birdies på 12. og 13. hul.
Historien gentog sig på bag-ni med to bogeys på hendes første to huller, før en vigtig eagle faldt på 14. hul, fulgt af en birdie og fire pars. Det holdt Amalie øverst på leaderboardet.
“Jeg følte, at mit spil var solidt, men puttene ville bare ikke falde i dag. Eaglen var en lettelse, jeg havde virkelig brug for det for at komme tilbage i spillet. Efter gårsdagens 7 under par ville jeg bare gerne blive i zonen. Det føler jeg virkelig er lykkedes,” siger Amalie.

Amalie er i Frankrig den bedste udgave af sig selv, og det er en fornøjelse art se hende kæmpe sig tilbage mod toppen, hvor hendes talent berettiger hende til at være. FOTO: LETAS).

