Ecco Tour til Smørum

27.-31. maj 2024 kommer ECCO Tour til Smørum Golfklub. ECCO Tour er Danmarks professionelle golf tour. Det er her de nye golfstjerner udvikles. Touren består, sammen med den svenske tour, af cirka 30 årlige professionelle turneringer, der alle tæller på Nordic Golf League. De fem bedste fra den fælles Rangliste; Road to Europe, rykker op på Challenge Touren året efter.

27.-31. maj (Uge 22) gennemføres ECCO TOUR for første gang i Smørum Golfklub. Det er Morgendagens mandlige professionelle stjerner, som klubbens medlemmer og gæster fra by, opland og nabolande vil komme for at følge på deres første skridt mod en mulig senere berømmelse på DP WORLD TOUR.

Der spilles professionel turnering på sløjferne Husesø-Nørreskov, som derefter står i superkondition tidligt på sæsonen, hvilket kommer både medlemmer og gæster til gode. 9-huls sløjfen Ormehøj er naturligvis åben for spil, og det samme er Skebjerg (Intermediatebanen), Par-3 banen og Pitch & Putt banen.

Driving rangen vil være XXXXXX i hele perioden.

18 huller for 100 kroner
For at sikre endnu flere muligheder for spil for vores medlemmer, er der indgået en aftale med Næstved Golfklub om, at man kan spille en runde på deres bane til kun 100 kr. pr. person.

Aftalen gælder for vores fuldtidsmedlemmer i Smørum Golfklub i uge 22 (27.-31.05) begge dage inklusive.

Bane: 18-huls banen
Pris: 100 kr. pr. person

Hvert medlem kan spille én gang i perioden.

Husk, at det også er muligt at spille alle vores andre venskabsklubber.

Under ECCO Tour 2024 i Smørum er der indgået en venskabsaftale med Næstved Golfklub. (FOTO: NÆSTVED GOLFKLUB).